• Articles

    Our website articles

    Amina Cilmi Shabeel
    Allerede de første 20 dage af Ramadanen har gået din næse forbi. Og her sidder du. Fortvivlet. Du er alene med erkendelsen om at du har forsømt 20 hele dage. Når du tænker tilbage kan du ikke engang erindre hvad du har brugt din tid på. Du ved bare at du har gået frem og tilbage. Og at du er her nu. Du bukker hovedet hver gang du hører én genfortælle hadith’en der siger (meningsmæssigt): “Jahannam er til de som forbipasser Ramadan og ikke er blevet tilgivet.” Du ved at du ikke har gjort dit for at søge tilgivelse. Faktisk føles bønnerne svære men du kæmper med at bede til tiden og at fastholde dit hjerte i bønnen. Du føler at folk omkring dig siger Qaala Allah wa Qaala Rasuul som et dømmende argument, så du er tilbageholden med at sige at du faktisk er fortvivlet denne Ramadan. At det er svært at smage sødmen, at du kæmper, at du har det svært, at bønnerne føles tunge og at du prøver at rationalisere fasten men at det ikke virker.
    I disse momenter af fortvivlelse og afmagt – husk på Hajarah (ra) der løb frem og tilbage mellem Safa og Marwa – fortvivlet og var søgende. Husk på Musa ’AS der befandt sig alene i ørkenen, jagtet væk fra alt det han kendte og var i fortvivlelse. Hvordan han sagde ”Rabbi ‘inni limaa ‘anzalta ‘ilayya min khairin-faqeer”, ”O my Lord! I am indeed needy of whatever good You may send to me.”
    Husk at du når du kæmper mod dit eget hjerte og ego i denne måned, så husk at mange andre før dig har kæmpet de selv samme kampe endda i højere grad og i forskellige former. Brug din fortvivlelse ligesom Musâ og bed Allâh om hjælp. Og lad ikke din følelse af afmagt vinde over dig, ligesom Hajar, der var alene med sin lille, grædende søn og løb frem og tilbage mellem bjerge for drikke. Hun fik både drikke, vejledning og et mere fast hjerte. Dette er slutspurten på Ramadanen, dette er de 10 dage, dette er din Safa og Marwa – og disse bjerge kan du erobre. Ramadanen er netop for dig – den søgende sjæl.

    Ramadans mirakler

    By Nasiib A. Cajab, in Articles,

    Når dørene i himlen står på gab, når helvede er lukket og shayateen bliver sat i lænker. Når Sha’baan måneden rammer d. 29 eller månen bliver spottet, starter den måned vi alle har gået og ventet på. En vanebrydende, livsforandrende og refleksionsrig måned. En måned, hvor vores liv kan tage drastiske ændringer. Ramadan, kaldes denne måned, hvor dørene til Allahs barmhjertighed er åbne, hvor dem der angrer bliver tilgivet, og hver sjæl smager sødmen af indre ro.

     
    Historier om folk der har vendt tilbage til Allah er der utallige af. Den nedenstående fortælling er blot et eksempel.

     
    I byen Karachi, Pakistan, var der engang et bordel, som var drevet af en kvinde. Alle i byen kendte til hendes skamfulde profession. Bordellet lå desuden ved siden af en moske. Imamen fra moskeen blev venner med kvindens dreng. En dag bad han drengen om at tage et bånd med hjem og lytte til det. Da drengen kom hjem afspillede han båndet, og moderen hørt de og sønnen om at afspille det flere gange, indtil hun hørte det for tredje gang. Herefter spurgte hun sin søn hvem denne sheikh var, hvortil han svarede, at han ikke kendte den sheikh som afholdte talen, men at moskeens sheikh (som også var moskeens imaam) havde givet ham båndet. Hun bad om at blive henvist til denne Sheikh.  Moderen og sønnen tog dernæst til moskeen en aften, kort tid efter der var blevet bedt taraaweeh. Hun spurgte imamen: ”Er det dig, der snakker på det her bånd”, hvor han så svarede ”Nej det er min lærer, Tariq Jameel”. Hun spurgte så ”Er det rigtigt at lige meget hvor meget man synder, så tilgiver Allah så længe man laver tawbah?” og hun fortsatte: ”Vil min tawbah blive accepteret nu hvor min profession er prostitution?”. Imamen besvarede ”Allah er barmhjertig og tilgiver alle der laver tawbah.” Hertil svarede hun så: ”Du er mit vidne til, at jeg lige nu og her laver tawbah”. Efter den dag kom hun til taraaweeh hver dag, og efter hver salah fremsagde hun følgende du’â højt: ” Oh Allah, hvis du har accepteret min tawbah, så tag mig tilbage til dig.” Dette sagde hun tre gange efter hver taraaweeh-bøn. På den 29. aften mens hun bedte tog Allah hendes liv.

    Hvor smukt er det ikke, at Allah tager hende tilbage efter Han har ændret hendes tilstand. Forestil dig, at hun gik fra at arbejde og spise haraam til at stå i bøn hver nat i ramadanmåneden.

     
     Sandeligt er Allah den som vender hjerterne. Må Han vende vores hjerter mod Hans religion.  At arbejde som prostitueret og hjælpe andre kvinder med at sælge deres krop er ikke en lille ting. Det her eksempel viser, at Allah sandeligt er den mest barmhjertige, da han tog hendes sjæl mens hun var i Hans Tjeneste. Allah tilgiver hvem end Han lyster – om det er en stor synd eller en lille synd. Derfor skal vi ikke tænke ”Ej, jeg synder for meget, Allah vil aldrig kunne tilgive mig”, for sandeligt siger Han selv i sin Ophøjede Bog:

    ”Say, "O My servants who have transgressed against themselves [by sinning], do not despair of the mercy of Allah. Indeed, Allah forgives all sins. Indeed, it is He who is the Forgiving, the Merciful."

     
    Hvem tilgiver synder udover Allah? Så min kære bror og søster kald oprigtig på Allah og søg tilgivelse for dine synder. Sandeligt besvarer Allah den bedendes duaa:



    ”And when My servants ask you, [O Muhammad], concerning Me - indeed I am near. I respond to the invocation of the supplicant when he calls upon Me. So let them respond to Me [by obedience] and believe in Me that they may be [rightly] guided”

     

     
     


    Ibn al-Jawzi said: “When the race horse knows that it is nearing the end of the track it exerts all of its effort to win the race. Do not allow the race horse to be more clever than you. For verily, deeds are judged by their conclusions. So if you didn’t do well with welcoming Ramadan then perhaps you will do better bidding it farewell.”
    Ibn Taymiyyah said: “The lesson lies in perfection of the conclusion of a thing, not in the shortcomings of the beginning of it.”
    Hasan al-Basri said: “Improve your performance in what is left (of time) and you will be forgiven for that which has already passed. So take special care of the time you have left because you do not know when your soul will be turned over to Allah’s Mercy.”
    Allah (swt) har sat tegn omkring os for de vågne hjerter. Studere vi blot det omkringlignede ville vi få en indsigt, der for de fleste tager mange år. At studere hvordan kroppen fungere, hvordan vi mister og dernæst får og hvordan Allah bringer den døde natur tilbage til live gang på gang, burde være indsigt nok. Dog er vi tungnemme, og de fleste af os besidder et blindt hjerte. 

    Et af Hans mange tegn er, hvordan havet ikke kan synke et skib, medmindre vandet trænger ind. Dette burde være tankevækkende for os ift. dunya og hvordan vi gisper efter det, som var det luft. Vi tillader denne verden at eje vores hjerter, ligesom havet ejer dette skib. Vi undlader at indse, hvorledes denne verden vil få os til at synke ned til havbunden, hvor den meningsløse tomhed hersker. Fanget af vore synder og kærligheden til dunya. Omgivet af mørke, som er det fantastiske fænomen ved havbunden. Ingen lys kan nå det.

    Lader vi verden tage over, har vi en tendens til at glemme den smukke side af os. Vi har en tendens til at glemme, at vi blev skabt til at fejle. Vi glemmer, at transformation til tider begynder med et fald. Ved jorden er hvor ydmyghed bor, og nogle gange er det den lærestreg vi har brug for. Vi er nødt til at indse vores egen intethed og Allahs storhed. Berøvet er den sjæl der aldrig har været vidne til sin egen desperate behov for Allah.
    Allah (swt) minder os i koranen om aldrig at miste håbet idet Han siger: "Sig: ’O mine slaver, som har forudsagt deres egen skade! Fortvivl ikke Allahs nåde, (Han) som tilgiver alle synder. O! Han er Den Tilgivende, Den Barmhjertige” (39:53). 

    Såfremt vi når denne stadie er tawbah, vores eneste løsning. Der er en stærk og fantastiske ting ved det, at vende tilbage til Allah (swt). Vi får at vide, at det polere hjertet, og det sensationelle ved en polering er dog, at den ikke bare rengøre. Den gøre objektet endnu blankere, end det var før det blev beskidt. Vender vi tilbage til Allah, søger Hans tilgivelse og retter vores hjerter imod Ham, har vi potentiale til at blive endnu rigere, end hvis vi aldrig havde faldet. Nogle gange giver faldet os en visdom og en underdanighed, som sindet ikke havet besiddet forinden. 

    Som skibet kan denne verden ikke bryde dig, med mindre du giver den tilladelse. Og den kan ikke eje dig, medmindre du giver dit hjerte. Men da vi af naturen er svage, kan vi til tider alle komme til at overdrage hjertet til denne verden. Lad os derfor minde hinanden om, at aflevere denne skrøbelige del tilbage til sin berettigede indehaver. 

    Dette er en beskeden påmindelse, til de af os der ikke længere ser tegnene. De af os der ikke ser det, der kunne vække det sovende. Det er en opfordring til de af os, der er blevet gjort til slaver af deres tyranniske jeg, fængslet af deres nafs og dets lyster. Det er en opfordring til alle dem, der har slugt noget af dunyas hav, og som er ved at synke i dets dybder. Fanget af de knusende bølger.
    ”O du som vender hjerter, vend vores hjerter imod din religion.”
  • Articles

    Our website articles

    Amina Cilmi Shabeel
    Allerede de første 20 dage af Ramadanen har gået din næse forbi. Og her sidder du. Fortvivlet. Du er alene med erkendelsen om at du har forsømt 20 hele dage. Når du tænker tilbage kan du ikke engang erindre hvad du har brugt din tid på. Du ved bare at du har gået frem og tilbage. Og at du er her nu. Du bukker hovedet hver gang du hører én genfortælle hadith’en der siger (meningsmæssigt): “Jahannam er til de som forbipasser Ramadan og ikke er blevet tilgivet.” Du ved at du ikke har gjort dit for at søge tilgivelse. Faktisk føles bønnerne svære men du kæmper med at bede til tiden og at fastholde dit hjerte i bønnen. Du føler at folk omkring dig siger Qaala Allah wa Qaala Rasuul som et dømmende argument, så du er tilbageholden med at sige at du faktisk er fortvivlet denne Ramadan. At det er svært at smage sødmen, at du kæmper, at du har det svært, at bønnerne føles tunge og at du prøver at rationalisere fasten men at det ikke virker.
    I disse momenter af fortvivlelse og afmagt – husk på Hajarah (ra) der løb frem og tilbage mellem Safa og Marwa – fortvivlet og var søgende. Husk på Musa ’AS der befandt sig alene i ørkenen, jagtet væk fra alt det han kendte og var i fortvivlelse. Hvordan han sagde ”Rabbi ‘inni limaa ‘anzalta ‘ilayya min khairin-faqeer”, ”O my Lord! I am indeed needy of whatever good You may send to me.”
    Husk at du når du kæmper mod dit eget hjerte og ego i denne måned, så husk at mange andre før dig har kæmpet de selv samme kampe endda i højere grad og i forskellige former. Brug din fortvivlelse ligesom Musâ og bed Allâh om hjælp. Og lad ikke din følelse af afmagt vinde over dig, ligesom Hajar, der var alene med sin lille, grædende søn og løb frem og tilbage mellem bjerge for drikke. Hun fik både drikke, vejledning og et mere fast hjerte. Dette er slutspurten på Ramadanen, dette er de 10 dage, dette er din Safa og Marwa – og disse bjerge kan du erobre. Ramadanen er netop for dig – den søgende sjæl.

    Ramadans mirakler

    By Nasiib A. Cajab, in Articles,

    Når dørene i himlen står på gab, når helvede er lukket og shayateen bliver sat i lænker. Når Sha’baan måneden rammer d. 29 eller månen bliver spottet, starter den måned vi alle har gået og ventet på. En vanebrydende, livsforandrende og refleksionsrig måned. En måned, hvor vores liv kan tage drastiske ændringer. Ramadan, kaldes denne måned, hvor dørene til Allahs barmhjertighed er åbne, hvor dem der angrer bliver tilgivet, og hver sjæl smager sødmen af indre ro.

     
    Historier om folk der har vendt tilbage til Allah er der utallige af. Den nedenstående fortælling er blot et eksempel.

     
    I byen Karachi, Pakistan, var der engang et bordel, som var drevet af en kvinde. Alle i byen kendte til hendes skamfulde profession. Bordellet lå desuden ved siden af en moske. Imamen fra moskeen blev venner med kvindens dreng. En dag bad han drengen om at tage et bånd med hjem og lytte til det. Da drengen kom hjem afspillede han båndet, og moderen hørt de og sønnen om at afspille det flere gange, indtil hun hørte det for tredje gang. Herefter spurgte hun sin søn hvem denne sheikh var, hvortil han svarede, at han ikke kendte den sheikh som afholdte talen, men at moskeens sheikh (som også var moskeens imaam) havde givet ham båndet. Hun bad om at blive henvist til denne Sheikh.  Moderen og sønnen tog dernæst til moskeen en aften, kort tid efter der var blevet bedt taraaweeh. Hun spurgte imamen: ”Er det dig, der snakker på det her bånd”, hvor han så svarede ”Nej det er min lærer, Tariq Jameel”. Hun spurgte så ”Er det rigtigt at lige meget hvor meget man synder, så tilgiver Allah så længe man laver tawbah?” og hun fortsatte: ”Vil min tawbah blive accepteret nu hvor min profession er prostitution?”. Imamen besvarede ”Allah er barmhjertig og tilgiver alle der laver tawbah.” Hertil svarede hun så: ”Du er mit vidne til, at jeg lige nu og her laver tawbah”. Efter den dag kom hun til taraaweeh hver dag, og efter hver salah fremsagde hun følgende du’â højt: ” Oh Allah, hvis du har accepteret min tawbah, så tag mig tilbage til dig.” Dette sagde hun tre gange efter hver taraaweeh-bøn. På den 29. aften mens hun bedte tog Allah hendes liv.

    Hvor smukt er det ikke, at Allah tager hende tilbage efter Han har ændret hendes tilstand. Forestil dig, at hun gik fra at arbejde og spise haraam til at stå i bøn hver nat i ramadanmåneden.

     
     Sandeligt er Allah den som vender hjerterne. Må Han vende vores hjerter mod Hans religion.  At arbejde som prostitueret og hjælpe andre kvinder med at sælge deres krop er ikke en lille ting. Det her eksempel viser, at Allah sandeligt er den mest barmhjertige, da han tog hendes sjæl mens hun var i Hans Tjeneste. Allah tilgiver hvem end Han lyster – om det er en stor synd eller en lille synd. Derfor skal vi ikke tænke ”Ej, jeg synder for meget, Allah vil aldrig kunne tilgive mig”, for sandeligt siger Han selv i sin Ophøjede Bog:

    ”Say, "O My servants who have transgressed against themselves [by sinning], do not despair of the mercy of Allah. Indeed, Allah forgives all sins. Indeed, it is He who is the Forgiving, the Merciful."

     
    Hvem tilgiver synder udover Allah? Så min kære bror og søster kald oprigtig på Allah og søg tilgivelse for dine synder. Sandeligt besvarer Allah den bedendes duaa:



    ”And when My servants ask you, [O Muhammad], concerning Me - indeed I am near. I respond to the invocation of the supplicant when he calls upon Me. So let them respond to Me [by obedience] and believe in Me that they may be [rightly] guided”

     

     
     


    Ibn al-Jawzi said: “When the race horse knows that it is nearing the end of the track it exerts all of its effort to win the race. Do not allow the race horse to be more clever than you. For verily, deeds are judged by their conclusions. So if you didn’t do well with welcoming Ramadan then perhaps you will do better bidding it farewell.”
    Ibn Taymiyyah said: “The lesson lies in perfection of the conclusion of a thing, not in the shortcomings of the beginning of it.”
    Hasan al-Basri said: “Improve your performance in what is left (of time) and you will be forgiven for that which has already passed. So take special care of the time you have left because you do not know when your soul will be turned over to Allah’s Mercy.”
    Allah (swt) har sat tegn omkring os for de vågne hjerter. Studere vi blot det omkringlignede ville vi få en indsigt, der for de fleste tager mange år. At studere hvordan kroppen fungere, hvordan vi mister og dernæst får og hvordan Allah bringer den døde natur tilbage til live gang på gang, burde være indsigt nok. Dog er vi tungnemme, og de fleste af os besidder et blindt hjerte. 

    Et af Hans mange tegn er, hvordan havet ikke kan synke et skib, medmindre vandet trænger ind. Dette burde være tankevækkende for os ift. dunya og hvordan vi gisper efter det, som var det luft. Vi tillader denne verden at eje vores hjerter, ligesom havet ejer dette skib. Vi undlader at indse, hvorledes denne verden vil få os til at synke ned til havbunden, hvor den meningsløse tomhed hersker. Fanget af vore synder og kærligheden til dunya. Omgivet af mørke, som er det fantastiske fænomen ved havbunden. Ingen lys kan nå det.

    Lader vi verden tage over, har vi en tendens til at glemme den smukke side af os. Vi har en tendens til at glemme, at vi blev skabt til at fejle. Vi glemmer, at transformation til tider begynder med et fald. Ved jorden er hvor ydmyghed bor, og nogle gange er det den lærestreg vi har brug for. Vi er nødt til at indse vores egen intethed og Allahs storhed. Berøvet er den sjæl der aldrig har været vidne til sin egen desperate behov for Allah.
    Allah (swt) minder os i koranen om aldrig at miste håbet idet Han siger: "Sig: ’O mine slaver, som har forudsagt deres egen skade! Fortvivl ikke Allahs nåde, (Han) som tilgiver alle synder. O! Han er Den Tilgivende, Den Barmhjertige” (39:53). 

    Såfremt vi når denne stadie er tawbah, vores eneste løsning. Der er en stærk og fantastiske ting ved det, at vende tilbage til Allah (swt). Vi får at vide, at det polere hjertet, og det sensationelle ved en polering er dog, at den ikke bare rengøre. Den gøre objektet endnu blankere, end det var før det blev beskidt. Vender vi tilbage til Allah, søger Hans tilgivelse og retter vores hjerter imod Ham, har vi potentiale til at blive endnu rigere, end hvis vi aldrig havde faldet. Nogle gange giver faldet os en visdom og en underdanighed, som sindet ikke havet besiddet forinden. 

    Som skibet kan denne verden ikke bryde dig, med mindre du giver den tilladelse. Og den kan ikke eje dig, medmindre du giver dit hjerte. Men da vi af naturen er svage, kan vi til tider alle komme til at overdrage hjertet til denne verden. Lad os derfor minde hinanden om, at aflevere denne skrøbelige del tilbage til sin berettigede indehaver. 

    Dette er en beskeden påmindelse, til de af os der ikke længere ser tegnene. De af os der ikke ser det, der kunne vække det sovende. Det er en opfordring til de af os, der er blevet gjort til slaver af deres tyranniske jeg, fængslet af deres nafs og dets lyster. Det er en opfordring til alle dem, der har slugt noget af dunyas hav, og som er ved at synke i dets dybder. Fanget af de knusende bølger.
    ”O du som vender hjerter, vend vores hjerter imod din religion.”